Hvad betyder Buddhas oplysning?

Tim Pallis

Den 8. december er Buddhas oplysningsdag. Oplysning er egentlig et forkert ord – det rigtige er opvågning. Siddharta Gautama eller Shakyamuni Buddha, som han også hedder, vågnede den dag op af dyb samadhi og blev klar over, hvad der er hans egentlige natur.

Hans havde i mange år praktiseret forskellige fysiske og meditative metoder fra forskellige yogalærere, men uden at komme til en afklaring af sit spirituelle spørgsmål. Han fastholdt sin indre koncentration og dyrkede en ekstrem asketisk levevis, som nær havde taget livet af ham.

En dag, da den udhungrede Siddharta blev tilbudt en skål ris vælling af en lokal pige, satte han sig under et stort figentræ og besluttede ikke at rejse sig fra den fulde lotusstilling, før han var kommet til en afklaring. Han sad i 7 dage og nætter, og om morgenen den 8. dag, da planeten Venus viste sig på himlen og kastede sit lys på hans nethinde, vågnede han pludselig op fra sit samadhi eller selvforglemmende koncentration og erkendte sin buddhanatur.

Dette er den zen buddhistiske version af Buddhas opvågnen. Der er lige så mange andre opfattelser af, hvad Buddha’s opvågnen betyder, som der er forskellige buddhistiske traditioner i verden. Næsten alle de Mahayana buddhistiske traditioner, som tidligere fandtes i både Indien og Kina er stadig repræsenteret i Japan i dag i forskellige templer.

Buddha er en titel ligesom Kristus er en titel. Det er et sanskrit ord, hvis rod ”budh” betyder vågen. En buddha er derfor den, der er vågnet. Min zen mester Shodo Harada Roshi i Sogen-ji klostret spurgte: ”Hvad sagde Sakyamuni, da han vågnede?” Svaret er ”Jeg skinner!”

Hvad kan det betyde? Det betyder, at han i dét øjeblik ikke var adskilt fra Venus. Venus var ikke mere et objekt i hans omverden – Venus var hans egen egentlige natur.

Der er til trods for vor sædvanlige adskillelse mellem bevidsthed og bevidsthedsindhold intet skel mellem indre og ydre, subjekt og objekt eller os og dem. Dette var Buddhas’s genfødsel til et helt nyt lysvågent liv i en sandhed om alle levende væsners virkelige identitet.

Derfor svarer Buddha’s oplysningsdag til påskemorgen, som er Kristus genopstandelsesdag. Det er en genfødsel til en ny identitet. Vor egentlige natur er ikke at være adskilt fra virkelighedens sådanhed. Det er et nyt liv i det evige nu.

Buddhister fejrer ikke Buddhas oplysningsdag på samme måde som kristne fejrer jul og påske med samvær, måltid og gaver. Påske morgen er jo også en stille morgen, og midnatten før har der været messe i de katolske kirker. Den 8. december er selvfølgelig den vigtigste helligdag for en praktiserende buddhist. Det fejres ikke, men der messes særlige sutraer i alle templer og i mange hjem.

For mig er det en meget vigtig dag, hvor jeg mediterer til lang ud på natten. I de zen buddhistiske klostre afholder man en Rohatsu Sesshin. Det er en uges intensiv meditation, som slutter den 8. om morgenen. Man mediterer 12 timer dagligt og møder mesteren fire gange dagligt. Den sidste nat sidder man hele natten igennem til den lyse morgen. Det er den bedste måde at genopfriske Sakyamuni’s praksis på under bodhi træet.

Alle levende væsner har en buddhanatur, som kan realiseres. De fleste ved det bare ikke. I virkeligheden er enhver af os allerede en buddha, og derfor er den bedste måde at ”fejre” Buddhas oplysningsdag, at vågne op og erkende sin sande identitet under en Rohatsu Sesshin.